Vandværker kan også bidrage til CO2-fangst – og spare penge samtidig

Denne artikel er oprindeligt bragt i WaterTech/Ingeniøren d. 11. November 2021


Som alternativ til traditionel blødgøring har Odsherred Forsyning installeret et Re.CaP anlæg, der tilsætter CO2 og dermed bremser udfældningen af kalk. Det er en fordel for både klima, miljø og økonomi.
 

»Sådan et Re.CaP-anlæg her er et godt alternativ til vandværker med kalkudfordringer, som ikke ønsker eller ikke har mulighed for at udvide deres nuværende vandbehandling med et pladskrævende og dyrere blødgøringsanlæg,« siger Mads Johansen Nørgaard, projektleder fra Krüger, der har installeret anlægget for Odsherred Forsyning.
 

Alternativ til dyr og bøvlet blødgøring

Projektet blev ikke oprindeligt initieret for at gøre godt for klimaet, men som en løsning på de store kalkproblemer, som vandforbrugerne i Nykøbing Sjælland og Egebjerg har haft. Det præsenteres da også som ’Mindre kalk på fliserne’ på Forsyningens hjemmeside.
 

"Oprindeligt overvejede vi et traditionelt blødgøringsanlæg, men for det første kræver det en del tilsætning af kemikalier, for det andet fjerner blødgøring jo det kalk, der egentlig er sundt for vores kroppe. Og så kræver den traditionelle løsning tillige udledning til kloak – som vi ikke har her på værket i Nykøbing – og er også meget dyr. Så vi spurgte vores rådgivere, om der dog ikke var et alternativ," fortæller Fanny Villadsen, direktør for Odsherred Forsyning. Det var der. 
 

Minimal stigning i vandpris

"De første tilbagemeldinger fra forbrugerne viser, at der er en mærkbar forskel. Samtidig forlænger det levetiden på vores vandledninger, er langt mindre bøvlet rent anlægs- og driftsmæssigt – og gør altså også en lille forskel for klimaet," fremhæver Fanny Villadsen. 
 

Et rigtigt blødgøringsanlæg ville have kostet en investering på flere millioner kroner, og en dyrere og samtidig mere kompliceret drift. Det ville have betydet en stigning i vandprisen på cirka 2 kroner pr. m3.
 

Re.CaP-anlægget [de 2 stk. installeret hos Odsherred Forsyning inkl. store gasdepoter, red.] koster 700.000 kroner alt i alt, og stigningen i vandprisen er under 10 øre. 


Denne artikel er oprindeligt bragt i WaterTech/Ingeniøren d. 11. November 2021 og kræver abonnement for at læse i fuld version.
Du kan læse den her.

 

Kontakt
Jan Østergaard Nielsen
Salgsingeniør
M: 6023 8560
E: [email protected]
Vandforsyning
Hvis I som vandforsyning overvejer at blødgøre drikkevandet, tilbyder vi flere forskellige løsninger og teknologier. Se her hvilke metoder og teknologier, vi tilbyder.