Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder udfordrer vores vandløb og øger risikoen for oversvømmelser. Uden et solidt overblik kan det være svært at prioritere klimatilpasning og beskytte både by og natur. Med vores vandløbsmodeller får I præcise resultater og indsigt, som er krævet for at kunne håndtere klimaforandringer, beskytte miljøet og sikre fremtidens byudvikling imod oversvømmelser.
Klimaforandringer, miljømæssige udfordringer som forureninger og naturgenopretning stiller store krav til håndteringen af vores vandløb. Samtidig oplever mange områder stigende problemer med grundvand og store mængder nedbør over længere perioder, hvilket kan føre til væsentligt forhøjet vandstand i vandløbene, og risiko for oversvømmelser. Derfor er det afgørende at have et solidt overblik og forståelse af sine vandløb for at kunne forebygge og minimere skader.
Præcise vandløbsmodeller sikrer det rigtige beslutningsgrundlag for klimatilpasning
Som Veolias vandteknologieksperter i Norden udvikler vi i Krüger dokumenterede og virkelighedsnære vandløbsmodeller, som giver jer et solidt grundlag for prioritering af klimatilpasningsindsatser, byudvikling og miljøforbedringer.
Vandløbsnetværket opbygges ud fra fysisk målte data og tilhørende oplandsafgrænsninger. Slutteligt kobles vandløbsmodellen til en eventuel afløbsmodel for at sikre at bidraget til vandløbet beskrives så præcist som muligt. Efter opbygning af modellen, kalibreres denne efter målinger, så I kan træffe beslutninger på et sikkert grundlag.
Ved at integrere afløbssystemer, vandløb, og evt. grundvand, i én samlet model får I et præcist overblik over hele vandkredsløbet – fra natur til by.
En integreret afløbs- og vandløbsmodel kan hjælpe med at:
• Vurdere effekten af nye udledninger til vandløbene, både hydraulisk og stofmæssigt
• Undersøge status og miljømæssige udfordringer i vandløbene, herunder forureninger og effekten af genslyngninger
• Analysere konsekvenser af byudvikling
• Evaluere forskellige klimatilpasningstiltag og deres påvirkning af recipient
• Vurdere og håndtere problemer med terrænnært grundvand, såvel som ekstreme vejrsituationer