Fjernelse af bildækgummi og andre miljøfremmede stoffer fra regnbetingede udledninger

Mikrogummi fra dækslid udgør over halvdelen af al udledning fra mikroplast, og regnvand bliver derfor den største kilde til mikroplastforurening. 

Plast er i dag et uundværligt materiale, som i stigende grad anvendes i mange produkter. Det medfører uheldigvis, at en del af denne plast ender i vores vandmiljø som mikroplast, altså plaststykker mindre end 5 mm, som potentielt ophobes i fødekæden. Igangværende undersøgelser for mikroplastbelastningen fra danske renseanlæg viser, at tilbageholdelsen for mikroplast i anlæggene ligger på omkring 99 % (Vollertsen og Hansen, 2017). Opmærksomheden bør derfor rettes mod mikroplastudledningen fra de regnvandsbetingede udløb, da mikroplast her ledes direkte ud i vandmiljøet udenom renseanlæggene. 

Metode

I dette projekt vil der derfor være særlig fokus på at kortlægge og kvantificere forekomsten af bildækslid (mikrogummi) i separat regn-/vejvand, hvilket ikke er gjort tilsvarende noget sted i verden. Dette gøres ved at udvikle en ny metode basseret på ”pyrolyse GC-MS”. Metoden er udviklet og indkørt enkelte steder i USA og Japan, og kan beviseligt måle mikrogummi fra bildæk. Den er dog endnu ikke udviklet og efterprøvet på vand fra regnbetingede udløb. Samtidig udvikles og testes et kosteffektivt alternativ til analyse af dækslid/mikrogummi. Metoden tager udgangspunkt i at bildæk indeholder høje koncentrationer af zink og svovl, der kan anvendes som en proxy (fingerprint) for mikrogummi fra dækslid i regnvandet.

På denne baggrund bestemmes og sammenlignes renseeffekten for mikroplast og –gummi, samt tungmetaller i to fuldskala renseteknologier, et Actiflo og et skivefilter. Begge teknologier er yderst kompakte og kost-effektive. De er derfor særligt velegnede til rensning af regnvand i byområder, hvor pladsen ofte er trang. De er således gode bud på en BAT, Best Available Technology, til rensning af regnvand, herunder også for mikroplast/-gummi.

Resultaterne benyttes til en evt. optimering af teknologiernes renseeffekt, samt estimering af andelen af mikroplastudledningen til recipienter, der via regnvand føres uden om renseanlæg. Herudfra vurderes behovet samt mulighederne for at sætte ind overfor mikroplastbelastningen fra regnbetingede udløb.