Svovlbrinte i afløbssystemet - sådan kommer du af med problemet

Der er svovlbrintedannelse i alle danske afløbssystemer i højere eller mindre grad. Mange steder giver det heldigvis ikke problemer, MEN når svovlbrinten får lov til at udvikle sig over lang tid eller i høje koncentrationer, opstår der alvorlige problemer i form af korrosion af afløbssystemet eller udvikling af fæl afgasning til terræn, som lugter af rådne æg og kan være livsfarlig. 

 

Har man mistanke om svovlbrinteproblemer, lugt eller tegn på korrosion, kan problemet heldigvis opspores og forebygges med ganske simple midler -  hvis det altså opdages i tide. 
 

En god måde at få indblik i svovlbrintesituationen er ved at dokumentere situationen. Dette kan gøres ved at påføre en indikatorvæske på betonen, der viser, om der er syrerangreb. Derudover kan der installeres en sensor, som måler svovlbrinte i vandfasen. Disse tiltag gøres typisk efter en pumpestrækning f.eks. i en oppumpningsbrønd, hvor svovlbrintekoncentrationen ofte vil være høj, og afgasses til omgivelserne.

 

GribVand fik indsigt og forebygget skader

I GribVand havde de mistanke om forhøjede svovlbrinteniveauer på udvalgte steder i afløbssystemet. Der er endnu ikke alvorlige problemer eller skader, men de ønskede at forebygge, før det udviklede sig. 
 

Krüger påførte indikatorvæske på en betonbrønd hos GribVand, som klart viste korrossion på betonkonstruktionen. For at få yderligere forståelse af den tidslige dimension af svovlbrinten, blev der installeret en Sulfilogger™ H2S-sensor, som måler variation af svovlbrinte i spildevandet. Sensoren blev installeret i juni 2021, og straks efter flød data fra sensoreren til ‘skyen’, hvor målingerne kan ses, og der kan udledes meget nyttig viden om svovlebrinteforholdene. 
 

På figur 1 ses måledata af forhøjede svovlbrintekoncentrationer i perioden frem til til d. 10 juli, hvor koncentrationen falder drastisk og forbliver på et niveau, hvor det ikke er problematisk. 
 

Det store spørgsmål er, hvad sker der, når svovlbrinteniveauet pludselig konsekvent reduceres? Er det sommerhus højsæsonen, som begynder og et meget større flow genereres og opholdstiden mindskes betydeligt - eller er der andre årsager? Vi ved det ikke præcist, men vi har analyser og forslag til en plan, så problemet kan kvantificeres og skader undgås. 
 

Uanset udfaldet har det været nyttigt for GribVand at få indsigt i omfanget af svovlbrinte i deres brønde, mulige skader og afhjælpning:
 

Det har været rigtigt spændende for Gribvand at få undersøgt vores brønde både for skader som følge af svovlbrintedannelse samt at kunne overvåge niveauet af svovlbrinte over tid. Det kommer helt klart til at være med i vores overvejelser i den fremtidige centralisering af vores anlæg med lange tryksatte strækninger
Sebastian Buus
Projektleder i GribVand. 

 

 

Figur 1: Den tidslige variation af svovlbrinte målt i vandfasen
Kontakt
Innovationschef
M: 30708664
E: [email protected]
Afløb
Deltag og bliv klogere på, hvordan du kan identificere og kvantificere svovlbrinteproblemer i afløbssystemet.
Vi holder det sammen med SulfiLogger, hvor også GribVand bidrager med en case og resultater derfra.
Afløb og regnvand
Vejle Kommune ønskede at etablere en supercykelsti i den vestlige bymidte. I den forbindelse valgte Vejle Spildevand A/S at separatkloakere i området. Da der er udfordrende jordbundsforhold i det flade område, faldt valget på en vakuum løsning, hvor fordelen samtidig er mindre vedligehold og reduceret elforbrug til at flytte spildevandet.