Skærpede rensekrav: Tænk flere løsninger sammen

Denne artikel er oprindeligt bragt i magasinet Spildevand, august 2026

Krav om 4. rensetrin og skærpede krav til rensning for kvælstof og fosfor også for mindre renseanlæg kræver forsyningsselskabernes opmærksomhed. Det handler om at finde den rigtige løsning, der er dynamisk og skalérbar, miljøvenlig, billigere og samtidig plads- og driftsbesparende, lyder det fra Veolia.

Tekst Jesper With, journalist

Hvordan får vi ”mest miljø for pengene” er et spørgsmål, som mange forsyningsselskaber stiller for tiden, når snakken handler om 4. rensetrin. Blandt de vigtigste spørgsmål at få svar på, før man træffer beslutning om valg af løsning, er: 

• Kan vi opnå synergi mellem krav om både bedre kvælstoffjernelse og 4. rensetrin?
• Skal vi bygge et helt nyt anlæg eller genbruge det gamle anlæg?
• Hvad kan vi gøre, hvis vi er pladsbegrænsede?
• Er der nye teknologier og rensetog på vej, som er mere robuste, energi- og klimaoptimale?

- Alle 4 forhold er væsentlige og vi er kommet langt i branchen. I Veolia kigger vi på flere synergiløsninger og på nye biologiske og aktiv-kul løsninger. Der er faktisk mange teknologiske muligheder, som giver ”mest miljø for pengene”, siger Mette Brynjolf Jepsen, der er Business Development Manager hos Veolia i Danmark.

Synergi mellem kvælstof, fosfor og 4. rensetrin

Hun påpeger, at selskaberne bør se på deres processer med et holistisk blik, så de får den mest effektive og robuste løsning, hvor der er plads til både effektivitet, og at der kan tilføjes flere trin.

Et af de selskaber, der grundigt har undersøgt løsningsmuligheder, er Vandmiljø Randers. Her har man i samarbejde med Veolia bl.a. afsøgt ideen om at genbruge det eksisterende renseanlæg i en ozon- og biofilmløsning for 4. rensetrin, hvor rensning for kvælstof tænkes ind i samme løsning.

- Vi er ikke i mål endnu, men vi har lavet en screening, der viser, at vi kan få en kæmpe CO2 besparelse ved at genbruge det gamle anlæg i et 4. rensetrin. Vi skal så kun bygge lidt nyt til, i stedet for at rive det eksisterende anlæg ned og bygge helt nyt. Nybyggeri ville medføre et meget stort klimaaftryk, siger Michael Sønder Jensen, der er produktionschef i Vandmiljø Randers.

Veolia har udviklet en særlig synergi-model baseret på 3 trin: først ozonering, herefter et biofilter og til sidst et mekanisk filter. 

Her kan man bruge biofilmprocessen – trin 2 på et MBBR-anlæg (kort for teknologien Moving Bed Biofilm Reactor) - til både at fjerne kvælstof og miljøfremmede stoffer i samme proces. Hvis man også har krav til fosfor, kan man slutte af med et trin 3, som er et filter. Seneste test med et Hydrotech Cloth filter i Danmark viser, at fosfor i udløbet kan komme helt ned på det skærpede krav på 0,1 mg/l

3-trins rensetoget er skalerbart, så det enkelte anlæg tilpasses indholdet og mængden af det spildevand, renseanlægget har.

Hos Middelfart Spildevand slås man med pladsmangel, fordi renseanlægget er omkranset af en smuk fredskov. Her overvejer man en kompakt 4. rensetrinsløsning.

- Hvis vi skal udbygge vores anlæg, så kan vi blive nødt til at ofre skov-natur for at beskytte hav-natur. Hvis vi både kan passe på havet og på skoven, så vil vi selvfølgelig helst det, så vi har særligt fokus på at undersøge de mest kompakte løsninger og teknologier, siger Kasper Lindvig Jørgensen, der er projektleder i Middelfart Spildevand.

Særlig pladsbesparende løsninger er såkaldte hybrid-løsninger, hvor den eksisterende aktivt slam proces kombineres med biofilm-teknologier. Det kan fx være MABR-kassetter (Membrane Aereted Bio Reactor), som nedsænkes i procestanken eller det kan være en proces (evt.: IFAS-processen Integrated Fixed-Film Activated Sludge), hvor man tilsætter biofilmbæremedier ned i procestanken.

Biofilm-teknologien er unik, da der opblomster og gror milliarder af bakterier, som tilpasser sig det specifikke spildevand - fx til at spise medicinrester og kvælstof. Bakterierne danner en biofilm på et medie, hvor de lever beskyttet og dermed opnås en lang (høj) slamalder.

Løsningen er kompakt, driftssikker og miljørigtig, for bakterierne klarer hele arbejdet - uden tilsætning af kemikalier. Dermed opnår man også en økonomisk besparelse, siger Mette Brynjolf Jepsen.

Kendt teknologi – på en ny måde

Veolia har en lang række anlæg baseret på biofilmsteknologien kørende i Danmark og internationalt. I Tyskland har selskabet to anlæg til fjernelse af miljøfremmede stoffer, hvor ozon-behandling kombineres med MBBR (løsningen kaldes eXenoTMO3)

Forsyningsselskabet i Warburg i den tyske delstat Nordrhein-Westphalen har siden 2016 kørt med et 4. rensetrin baseret på ozon + MBBR-teknologi. Anlægget er på 70.000 PE og har primært til formål at rense for miljøfremmede stoffer. Det opnår en rensningsgrad på 95% på de mikroskadestoffer, der skal måles på.

- Vi er meget tilfredse, fordi anlægget renser godt, og vi overholder vores rensekrav. Det er robust, kompakt og har kørt meget stabilt i en årrække. Vi har enkelte udfordringer eksempelvis med stoffet DOC, som kan være svært at styre. Der er også medicinrester fra hospitalet og fra plejehjem, hvor der fx er et blodtryksmedikament, der giver udfordringer. Men vi overholder delstatens rensekrav, siger Martin Höster, der er driftschef i Stadtwerke Warburg.

Aktivt kul løsninger skal gøres mere miljøvenlige 

Da aktivt kul er en fossil handelsvare, der skal udskiftes og regenereres, er den ikke bæredygtig og den er relativt dyr. Men det kan være den nødvendige løsning, hvis man står med et eller flere stoffer, der ikke kan fjernes på biologisk vis. Derfor udvikler Veolia nye aktivt kul-løsninger, der fylder mindre end de traditionelt statiske kulfiltre.

- Her bruger vi i princippet samme teknologi som et sandfilter. Der tilføjes blot kulkorn i stedet for sandkorn. Vandet tilsættes i bunden af tanken og stiger så op gennem kornene. Det er en kompakt løsning, der er nem at bygge. Den løbende udskiftning af kul sikrer høj effektivitet på filteret hele tiden, siger Mette Brynjolf Jepsen.