Overløb i Danmark anno 2020

Vi ser tilbage på et år, hvor overløb har fyldt meget. Vi ser også fremad mod 2021 og de muligheder, der er.

Overløb er ikke noget nyt for fagfolk i vandbranchen, men lige pludselig kom emnet på alles læber, da HOFOR ville udlede 290.000 liter spildevand i Øresund. Efter en regulær shitstorm og mudret debat i medierne, hvor selv Greta Thunberg kom på banen, valgte HOFOR os som rådgivere. 


Opgaven var at hjælpe dem med at finde løsninger på, hvordan de skulle undgå at lukke den bebudede mængde spildevand ud i havet på grund af arbejdet på en vital kloakledning. Vel at mærke arbejde som fulgte lovgivningen. 

Greta Thunberg anklager Danmark
 

Fra idé til løsning

Første del af opgaven bestod i at gennemgå over 60 forslag fra alle mulige interessenter til, hvordan man kunne undgå at lukke spildevand ud under ledningsarbejdet. Der var mange interessante forslag lige fra at fylde spildevandet (vandføring ca. 800 l/s) på tankvogne og køre det i døgndrift ud til Lynetten (1-2 tankbiler i minuttet, hvis man regner efter…); til at spunse uden for Nordhavn og bruge havnebassinet som midlertidig opmagasinering for bagefter at pumpe vandet tilbage til afløbssystemet. 

Anden del af vores arbejde bestod i at kvalificere et konkret løsningsforslag. Da grundejeren besluttede ikke at bygge kælder over den kritiske ledning, endte historien som bekendt godt.

Læs mere om løsningen
 

Fagligheden bør komme først i en debat

Undervejs var der imidlertid så meget uvidenskabelig mediedebat om udledninger fra fælleskloakerede overløb, at vi ikke kunne sidde det overhørigt. Efter seriøse overvejelser kastede vi os ind i debatten, vel vidende at vi kunne lande i stormens øje, fordi vores debatindlæg tog et nuanceret blik på overløb. 

Læs vores debatindlæg

Til vores overraskelse kom der kun masser af positiv respons på vores tanker. Derudover roste mange os for, at vi turde fastholde fagligheden i en meget følelsesladet ufaglig debat. 
 

Møde med Miljøministeren 

Vores klare stillingtagen gav genlyd flere steder i branchen og nåede også til Miljøminister Lea Wermelin. Affødt af debatten inviterede DANVA os til at holde et oplæg på deres konference ”Samfundets forventninger til udledning af regn- og spildevand nu og i fremtiden ”, hvor en række eksperter gav deres input til miljøminister Lea Wermelin.
 

Og så et blik ind i fremtiden

I 2021 fortsætter vi vores fokus på overløb og intelligente løsninger. Vi vil arbejde med styring af overløbsbygværker på baggrund af målinger af vandkvaliteten i afløbssystemet og recipienten. En brændende platform er spørgsmålet om rensning af regnvand i separatkloakerede afløbssystemet. Derfor vil vi gå mere i dybden med løsninger og koncepter til at reducere belastninger på recipienter fra separate regnvandssystemer. 

Vi glæder os sindssygt meget til at bringe vores faglighed i spil på disse punkter og at kunne fortælle mere om det i det nye år. 

Kontakt
Rune Christensen
M: 3969 0222
E: [email protected]

Ole Mark
Innovationschef
M: 30708664
E: [email protected]
Overløb
Kloakoverløb er en udfordring mange steder i Danmark. Vi tilbyder en række services, som hjælper med at skabe overblik og reducere kloakoverløb og deres konsekvenser i recipienterne.