Krüger A/S, der er en integreret del af Veolias globale vandteknologi-division, Veolia Water Technologies, leverer i 2024 et overskud (EBIT) på 6,2 millioner kroner. Omsætningen steg med 11% til 579 millioner kroner, drevet af stærk performance og markedets øgede efterspørgsel på innovative løsninger. Det positive resultat er opnået gennem forbedret drift og strategisk fokusering af aktiviteterne.
Som del af verdens førende miljøkoncern Veolia, der har en årlig omsætning på mere end 332 mia kr., fortsætter Krüger A/S udviklingen og implementeringen af innovative løsninger for den grønne omstilling med fokus på rent vand - fra drikkevand til spildevand, afløbssystemer og procesvand til industrien samt oprensning af forurenet jord.
Med Veolias globale rækkevidde på tværs af fem kontinenter og Krügers specialiserede ekspertise står vi stærkt i forhold til at møde fremtidens udfordringer inden for vand- og miljøteknologi. Vi kan trække på best practices og erfaringer fra hele verden og tilpasse dem lokale forhold, og det giver os unikke muligheder for fortsat at bringe de nyeste teknologier og løsninger til vores kunder.
Fremover vil vi accelerere denne udvikling på det nordiske marked, med fokus på Danmark, Sverige, Norge og Finland, som en fuldt integreret del af Veolias Water Technologies-division.
Læs hele rapporten her: