Blødgøring

Blødgøring af vand kan være en god løsning når hårdheden i vand skal reduceres. Hvis I overvejer at blødgøre drikkevandet på vandværket, tilbyder vi flere forskellige løsninger og teknologier.


Løsninger til blødgøring af drikkevand 

Med os som gennemgående samarbejdspartner får I størst mulighed for at komme tæt på projektet og få det udformet præcis, som I gerne vil. 
 

Et projektforløb kan omfatte:   

  • Beregning af kalkfældningspotentiale (CCPP) og vejledning i anbefaling om valg af blødgøringsteknologi
  • Skitseprojekt
  • Myndighedsbehandling
  • Projektering og udbud
  • Leverance af blødgøringsteknologi
  • Udførelse og tilsyn
  • Indkøring og driftsvejledning


Kalkpille-kolonne (Pellet-metoden)
Kalkpille-kolonner har længe været brugt til at blødgøre drikkevandet i store del af Europa. Hidtil har teknologien dog ikke fokuseret på drikkevandssikkerhed og god mikrobiologisk vandkvalitet i det blødgjorte vand. Derfor har Krüger i samarbejde med VandCenter Syd og HOFOR udviklet kalkpille-kolonnen Actina™ Nordic. 

Delta-p®, ionbytning med NaCl
Til vandværker (op til 80 m3/time), der ønsker et automatisk, kompakt og højeffektivt  ionbytningsanlæg med minimal spildevandsflow, tilbyder vi Delta-p®. Delta-p® er godkendt til drikkevand (DVGW). 


CARIX, ionbytning med CO2
CARIX er ionbytning med CO2, og der benyttes ingen anden form for kemi. Fordelene ved CARIX er, at smagen ikke påvirkes, ligesom skyllevand fra et CARIX anlæg kan udledes direkte til recipienten uden spildevandsafgift. CARIX er derudover en klimavenlig løsning, som forbruger CO2 og dermed medvirker til netto klimaforbedring.


Nanofiltrering/omvendt osmose (RO-anlæg)
Membranfiltrering med SIRION™ kan være en økonomisk fordelagtig løsning for mindre værker. Ved membranfiltrering renses en delstrøm for alle stoffer. Det kan udnyttes, når man ønsker at blødgøre og fjerne miljøfremmede stoffer på samme tid. Vi har erfaringer med etablering af membranfiltreringsanlæg på flere danske vandværker. 


Re.CaP (reduceret kalkfældning)
Sidst men ikke mindst er Re.CaP  et godt alternativ for vandværker, som ikke har plads eller af andre årsager ikke ønsker at investere i et blødgøringsanlæg.  

I stedet for reduktion af calcium reduceres drikkevandets indhold af carbonat (CO32-), hvilket mindsker kalkudfældning i ledningsnet og lukkede systemer. Re.CaP er en billigere og enklere metode til reduktion af kalkudfældning end blødgøring. Re.CaP anvender ikke kemikalier, der er ingen spildevand og drikkevandets gode, naturlige smag ændres ikke. 

 

Det skal I overveje, før I vælger løsning

Hvis I som vandforsyning overvejer at blødgøre drikkevandet, tilbyder vi flere forskellige løsninger og teknologier. Men først har vi lavet en oversigt over parametre, som det er godt at overveje, før I vælger blødgøringsanlæg:

Vandets hårdhed og kalkfældningspotentiale

Hårdheden har betydning for, hvor meget sæbe og salt der skal bruges i køkken og bad. Kalkfældningspotentialet siger noget om, hvor meget kalk der kan udfældes hos kunderne. Kalkfældningspotentialet afhænger af bl.a. vandets hårdhed, indhold af bikarbonat, pH og temperatur.

Den endelige drikkevandskvalitet

Blødgøring og reduktion af kalkfældningspotentiale er ikke et problem for drikkevandskvaliteten - hverken mht. smag eller sundhed. Derimod har natriumindholdet betydning for drikkevandskvaliteten. Natriumindholdet øges, når der anvendes ionbytning med salt og lud. Hvis råvandet indeholder klorid, bromid og NVOC, er der risiko for, at der dannes sundhedsskadelige stoffer som trihalomethaner og bromat ved blødgøring ved hjælp af elektrolyse. Endelig bør I sikre jer, at det blødgjorte vand ikke er korrosivt.
 

Vandforbrug til returskyl og spildevandsafgift

Ved blødgøring bruges vand til returskyl. Det bliver til spildevand. Der er stor forskel på vandforbrug og spildevandets kvalitet ved de forskellige blødgøringsmetoder. Spildevandsafgiften kan være en stor post for driftsøkonomien.
 

Pladsforhold på vandværket

Der er forskel på, hvor omfattende procesanlæggene er ved forskellige blødgøringsmetoder og dermed også hvor meget ombygning og plads de kræver. Traditionel ionbytning og membranfiltrering fylder ikke ret meget, fordi man kan nøjes med at blødgøre en delstrøm, mens andre metoder som fx pelletmetode fylder mere, fordi hele vandstrømmen blødgøres.
 

Krav til drift og vedligehold

Traditionel ionbytning er stort set fuldautomatisk og kræver et minimum af drift og vedligehold. Andre metoder, der anvender farlige kemikalier eller flere proces-trin, er mere krævende både mht. drift og vedligehold.
 

De samlede anlægs- og driftsomkostninger

I får den bedste idé om, hvilket anlæg der er billigst, ved at beregne nutidsværdien af anlægsprisen (inklusive ombygninger) plus årlige drifts- og vedligeholdsomkostninger i anlæggets forventede levetid.
 

Begrænsninger i forhold til opnåelse af tilladelse

Etablering af blødgøringsanlæg kræver tilladelse hos kommunen. Risici for tilførsel af uønskede stoffer til drikkevandet, fysiske rammer (højde, tilkørselsforhold m.v.), spildevandets indhold af klorid og andre stoffer kan medføre begrænsninger og skærpede krav fra myndighedens side. 
 

Vil du læse mere om hvad du bør tage højde for inden når du vælger blødgøringsmetode?

Download denne artikel: Vigtige parametre at overveje før valg af blødgøringsteknologi.

Kontakt
Jan Østergaard Nielsen
Salgsingeniør
M: 6023 8560
E: [email protected]
Vandforsyning
De tre nye vandværker opføres i fleksible, bæredygtige og åbne design med respekt for omgivelserne. Moderniseringen af vandværkerne vil betyde, at drikkevandet, som strømmer ind til københavnerne gennem kilometervis af vandledninger, vil have en høj fødevaresikkerhed.
Vandforsyning
Sejerø får nyt vandværk med membranteknologi, så drikkevandet på øen fremover får fjernet en del af saltindholdet og dermed lever op til de danske standarder for vandkvalitet. Det har hidtil været svært som følge af saltindtrængning i grundvandet.
Vandforsyning -
Som alternativ til traditionel blødgøring har Odsherred Forsyning installeret et Re.CaP anlæg, der tilsætter CO2 og dermed bremser udfældningen af kalk. Det er en fordel for både klima, miljø og økonomi.