Projektet Water Smart Cities udviklede og testede intelligente softwareteknologier til planlægning, når danske byer i fremtiden vil blive udfordret af kraftige regnskyl og flere kloakoverløb. Krüger bidrog bl.a. med prognoser for tilløb til renseanlæg, som sikrer en mere optimal styring af anlægget, så den hydrauliske kapacitet øges og bypass på renseanlægget mindskes.
Både den grønne omstilling og miljøet vil nyde godt af, at byernes regn og spildevand fremover kan styres bedre med øget digitalisering og mere præcise forecast. Det store samarbejdsprojekt Water Smart Cities har gennem fire år arbejdet på at udvikle løsninger til at styre byernes spildevand bedre. Det er sket med udviklingen af software og ’digitale tvillinger’, som er en digital kopi af virkelighedens afløbssystem, der kombinerer hydrologiske og hydrauliske beregningsmodeller med data fra sensorer i vores kloakker og renseanlæg.
Projektet er lykkedes med at udvikle to konkrete værktøjer, der særligt har fokus på mere præcise forudsigelser af, hvad der sker i afløbssystemet, når det regner. Den ene af de udviklede modeller giver en bedre prognose af indløbet til renseanlæg inden for den næste time eller to. Det giver tid nok til, at anlæggene kan omstilles fra tørvejrsdrift til regnvejrsdrift og dermed blive i stand til at modtage og rense en større mængde vand.
”Viden fra projektet er indarbejdet i vores digitale løsning (Sewerview). Det bidrager til en bedre håndtering af stigende regnmængder gennem samstyring af afløbssystemer og renseanlæg såvel i Danmark som i resten af verden. I den forbindelse har det været helt afgørende for os, at forsyningerne som repræsentanter for slutbrugerne har deltaget i projektet og vurderet, at vores nye softwareløsninger gør en forskel i praksis, siger Ole Mark, innovationschef i Krüger.
Systemet, som består af en prognose for indløb til renseanlæg, er allerede sat i drift for et renseanlæg. Resultaterne viser solide forbedringer i prognosen for, hvornår der er behov for at omlægge anlægget fra tørvejrs- til regnvejrsdrift. På den måde forebygges slamflugt til gavn for vandmiljøet.
Projektet blev støttet af Innovationsfonden med 12 mio. kr. ud af en samlet udgift på godt 28 mio. kr.
Tid og økonomi
Projektet blev gennemført 2016-2020.
Budget: 28,3 mio. kr.
Innovationsfonden støttede projektet med 12,1 mio. kr., mens resten blev finansieretde af projektets deltagere.
Projektets deltagere
Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem DTU Miljø, DTU Compute, DHI, Krüger A/S, Rambøll, DMI, HOFOR, Aarhus Vand, Vandcenter Syd og BIOFOS.
