Faxe Vandværk har fået opgraderet deres styringssystemer, hvor ældre SAIA-PLC'er er blevet erstattet af nye Siemens TIA-baserede PLC'er.
Med udskiftningen opnår vandværket større driftssikkerhed og giver bedre mulighed for overvågning og fejlfinding i det daglige. De nye Siemens-styringer giver desuden en mere stabil og fremtidssikret platform, som gør det lettere at udvide og tilpasse anlægget i takt med nye krav og tekniske muligheder.
Konkrete fordele for Faxe Vandværk:
- Højere driftsstabilitet og færre uforudsete nedbrud
- Bedre dataindsamling og visualisering, som giver et klarere overblik over produktionen
- Nem og hurtig fejlfinding, hvilket reducerer responstid ved alarmer
- Fremtidssikret teknologi, hvor reservedele, support og udvikling er garanteret i mange år
- Bedre kommunikation med opland, Kommunikationen fra boringer blev lagt om fra en 4g forbindelse til at køre på fjernkabler hvilket øger kommunikationen stabiliteten mellem boringer og gør vandværket uafhængigt af mobilnetværket
- Forbedret cybersikkerhed i forhold til moderne krav, mulighed for password beskytte programmer samt opgradere til nyeste firmware
Klar til fremtiden
Opgraderingen sikrer, at Faxe Vandværk er stærkt rustet i forhold til både nutidens driftskrav og fremtidens udfordringer inden for sikkerhed og teknologiske behov.