Kundens udfordring
FORS, der driver Bjergmarken Renseanlæg, har et langsigtet mål om klimaneutralitet, og ønskede i den forbindelse at reducere deres udledning af lattergas, samtidig med at de overholdt de strenge lovkrav. Derudover havde de brug for en hydraulisk kapacitetsforøgelse, men de havde et begrænset budget og ingen plads til det.
Vores løsning
Hubgrade Wastewater Plant Performance (HWP) er en holistisk digital løsning, der kombinerer algoritmer, analyser og prædiktive AI-modeller med realtidsdata fra renseanlæg. Det gør driften af anlæg smartere og sikrere og til en aktiv brik i forsyningens bæredygtighedsindsats.
Kundens resultat
Implementeringen af Hubgrade Wastewater Plant Performance resulterede i følgende fordele for FORS:
- Markant reduktion af lattergasemissionen
- Anlæggets emissionsfaktor nedsat mere end 3 gange
- Hjælp til at overholde udledningstilladelse uden at øge elektricitetsforbruget eller kemikalieforbruget
Det er en billig og nem måde at håndtere lattergas på. Vores erfaring ved Bjergmarken Renseanlæg viser, at en kombination af online kontrol og sikring af stabil drift resulterer i lavere lattergasemissioner.
- Mette Guldborg Hansen, Miljøspecialist hos FORS
Få styr på lattergas
Alle anlæg over 30.000 PE skal nu måle deres lattergasemission, og på sigt skal mindre renseanlæg, ned til 10.000 PE, måske også måle. Når I skal beregne renseanlæggets lattergasemission, er det alfa og omega, at I har valide målinger. Måske måler I allerede, eller måske skal I i gang med at måle. Vi kan hjælpe i begge tilfælde.
Mange af vores kunder tror, at det er en meget kompleks proces, men med den rette viden og teknologi kommer I nemt i mål.
Hos Krüger får I tilmed landets dygtigste eksperter inden for måling og reduktion af lattergas, så I kan være sikker på at være i helt trygge hænder.
Klima- og energispecialist
Forsyning Øst
E: [email protected]
M: 30 66 45 95
Mikkel Stokholm-Bjerregaard
Innovationschef, Forsyning Vest
E: [email protected]
M: 60 39 35 58
Om FORS A/S og Bjergmarken
- 125.000 PE
- 25.000 m3 vand behandlet hver dag
- BioDenipho design, aktiv slam og rådnetank til biogasproduktion
- FORS A/S deltager i flere udviklingsprojekter om lattergas for at teste både modellering og fuldskala kontrolværktøjer
- Projekt startet 2022