I januar 2023 var der officiel indvielse af det nye blødgøringsanlæg på Jyllinge vandværk, hvor borgere og nabovandværker var inviteret indenfor til inspiration. Anlægget krævede ikke udvidelser af bygningen til fordel for både budget og miljø.
Krüger har været totalentreprenør og stået for levering og montering af det nye blødgøringsanlæg, som er et ionbytteanlæg. Den årlige produktion er på ca. 250.000 m3. Derudover skal anlægget kunne levere yderligere 150.000 m3, da Jyllinge Vandværk skal kunne nødforsyne Gundsømagle Vandværk.
Med det nye anlæg bliver hårdheden i vandet reduceret markant fra ca. 21 ⁰dH ned til 10 ⁰dH.
Fordele for borgere og samfund
✔ Øget levetid på husholdningsapparater
✔ Mindre energiforbrug for vaskemaskiner
✔ Mindre tidsforbrug på rengøring
✔ Færre rengøringsmidler, kemikalier og salt i opvaskemaskiner
✔ Anlægget krævede ikke mere plads og derfor ingen byggemæssige udvidelser
Og det har gjort driftsleder Jan Andersen tilfreds med projektet:
Jeg og de ca. 2.700 husstande, som vandværket leverer vand til, kan allerede både se og mærke effekten af det nye blødgøringsanlæg
- Jan Andersen, Driftsleder på Jyllinge Vandværk
Fakta om anlægget
- 2 ionbytningskolonner
- Hver kolonne har en kapacitet på 100% ~ til en samlet vandbehandling på 70 m3/t
- Reducerer hårdheden i vandet fra ca. 21 ⁰dH ned til 10 ⁰dH
- Årlig produktion = ca. 250.000 m3