Deltag på dette webinar hvis du vil høre om de måleprincipper og metodikker, som vi udvikler i forbindelse med MUDP projektet ”Overløb – datadrevne løsninger til reduktion af miljømæssige effekter fra overløb”, der er fyrtårnsprojekt under Miljøteknologis Udviklings- og Demonstrationsprogram.
Om projektet
Hovedformålet med projektet er en kvantificering af de hydrauliske og stofmæssige effekter fra spildevandssystemers overløb til vandløb, søer og kystnære områder. Målet skal nås gennem nye måleteknikker, nye IOT-sensorer, nye datadrevne modeller til forecast af vand og stof, nye styrealgoritmer baseret på stof og effekt i recipienter samt en ny model til estimering af samfundsøkonomiske effekter.
Om webinaret
På dette webinar vil nogle af projektets partnere bruge én time på at fortælle om projektet. Herefter vil der være mulighed for 30 minutters spørgsmål og debat.
Dagens program:
- Introduktion til projektet
- Metoder til vurdering af aflastninger til recipient
- Softwaresensorer til måling af vandkvalitet
- Kan man måle effekter i recipienten og hvad fortæller det os?
- Sammenstilling af data på tværs af domæner
- Eksempler fra VCS/Århus/Novafos
- Afrunding/ambitionsniveau for hvor langt vi kommer
- Q&A
Vi glæder os meget til at fortælle mere om dette projekt.
Deltagere i projektet
Udover Krüger A/S deltager VandCenter Syd, Novafos, Aarhus Vand, COWI A/S, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Dryp ApS og BSS ApS. MUDP overløbsprojektet er et såkaldt fyrtårnsprojekt under Miljøteknologis Udviklings- og demonstrationsprogram.
Projektet startede i januar 2021 og løber over 3 år.