Igen i år står vores medarbejdere tidligt op for at deltage i Verdens Bedste Morgen og arbejdet med Verdensmålene. På fredag d. 4/9 kan du møde os på Virum og Forum Station kl. 7-9.
Sammen med Verdens Bedste Nyheder og mere end 2300 andre frivillige landet over er vi med til at sætte fokus på verdens fremskridt gennem de sidste årtier. Det giver nemlig rigtig god mening at være med til at udbrede nyheder om verdens positive udvikling - en udvikling vi bidrager til i vores daglige arbejde med klimaløsninger.
Mange af Krügers nuværende teknologier og løsninger kan bidrage til at løse nogle af verdens store vand- og miljøudfordringer. Som fx adgang til rent vand, gode sanitære forhold og håndtering af vand i forbindelse med klimaforandringer. Tiltag som er nødvendige for at styrke folkesundheden, afskaffe fattigdom & sult og etablere bedre og mere bæredygtige byer.
Verdensmålene er vigtige pejlemærker for Krüger, og vores medarbejderne er engageret i arbejdet på fredag helt konkret som at deltage i uddelingen af Verdens Bedste Nyheder.
Hvem står bag?
Nyhedssitet "Verdens Bedste Nyheder" er et uafhængigt medie, der skriver om FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. En gang om året holder Verdens Bedste Nyheder en stor, landsdækkende morgenevent med flere tusinde frivillige, der deler et fysisk eksemplar af Verdens Bedste Nyheder ud til danskerne.