Du kommer til en succesrig virksomhed med aktiviteter inden for drikkevand, spildevand, afløb og slam samt oprensning af forurenet jord. Vi arbejder med alt fra klimatilpasning til genvinding af værdifulde ressourcer. Du bliver en del af et hold, der går målrettet efter at fastholde og udvikle Krügers position som førende udbyder af innovative og bæredygtige løsninger tilpasset vores kunders behov.
Innovation bringer os frem
Krüger er et datterselskab i den internationale miljøkoncern Veolia, der beskæftiger 175.000 medarbejdere på verdensplan.
Innovation er afgørende for vores virksomhed, og Krüger har et løbende samarbejde med forsyninger, industrier og universiteter om 15-20 større udviklingsprojekter.
Vi støtter din karriere
Vi arbejder målrettet med dine karrieremuligheder. For at du løbende styrker din faglighed tilbyder vi en række efteruddannelser. I dagligdagen tilskynder vi dig til at bidrage med nye ideer og vinkler på opgaverne, samtidig med, at du i samarbejde med dine mere erfarne kollegaer får del i deres store viden.
Er du nyuddannet, kan du blive tilknyttet det globale program Pangeo, der giver adgang til praktikophold i Veolias internationale datterselskaber.
Vi lægger vægt på, at du trives på din arbejdsplads. Det indebærer blandt andet fleksibel arbejdstid og mulighed for at deltage i en række sociale aktiviteter i tilknytning til Krüger. Vores typiske to-tremands kontorer giver plads til fordybelse og koncentration. Det sætter de fleste pris på, og det er godt for trivslen. Her er højt til loftet, og vi lægger vægt på en åben og uformel omgangstone. Det skaber arbejdsglæde og bidrager til vores succes.
Er du vores nye kollega?
Vi har danske kontorer i Søborg, Aarhus og Aalborg, hvor der er plads til flere dygtige kollegaer. Måske skal du være den næste?
Tid og sted
28. september 2023, kl. 09.00 - 14.00 på Maskinmesterskolen København
Hele dagen er der rig mulighed for at møde og netværke med os og andre virksomheder.
Dine muligheder
Læs mere om dine muligheder som studerende eller nyuddannet her.