Hollandsk forsyning udbygger online styring på renseanlæg med Hubgrade Performance

Water Authority Vallei en Veluwe vælger endnu engang at optimere med online styring for at forbedre fjernelsen af kvælstof og opnå driftsbesparelser ved hjælp af HubgradeTM Performance (det tidligere AQUAVISTATM Plant). 

 

Baggrund

Den hollandske forsyning i Ede-Wageningen har valgt at opgradere deres online styring på Ede renseanlæg til Hubgrade Performance efter at have anvendt Krügers STAR Utility System siden 2012. Opgraderingen dengang bevirkede, at de undgik at opføre en tredje proceslinje, ligesom de sænkede kvælstoffet i udløbet med 20%.

 

Kundens behov 

Ede renseanlægget står i de kommende år over for endnu strengere udløbskrav og et øget miljøfokus på alle kvælstofudledninger. Disse forhold gør det ideelt - ikke bare at opgradere de 2 nuværende styringer - men faktisk at udvide betydeligt med 5 nye styringer til yderligere optimering via Hubgrade Performance.

 

Hubgrade løsningen 

Opdateringer i de seneste online algoritmer og prognoser inkluderer nu fjernelse af kvælstof såvel som minimering af nitrogenoxid. De nye funktioner på Ede Renseanlægget håndterer også det samlede biologiske trin for returslam, tilpasser beluftning og blanding til belastningsvariation, accelerer den biologiske P-fjernelse og tilpasser derudover al optimering under kraftig regn for øget hydraulisk kapacitet.

Hubgrade Performance er online 24/7 og leverer sætpunkter til automatiseringen; justering af DO, doseringer, strømningshastigheder og pumpning af returslam - alt sammen tilpasset den faktiske belastning hele tiden, høj og lav.
 

De 7 valgte styringer har tilsammen yderligere fordele:

  • Kapacitetsforøgelse under kraftig regn
  • Store energibesparelser med optimering af blanding og beluftning sammenlignet med faktisk belastning 
  • Store besparelser på fældningskemikalier med biologisk fjernelse af fosfor
  • Større ydeevne ud over hvad Ede anlægget har oplevet de sidste 9 år med STAR-systemet - og stadig inden for det eksisterende procesvolumen
     

 

Kontakt
Produktchef
M: 2632 7303
E: [email protected]
Online styring
Gør vandbehandling smartere, sikrere og mere bæredygtigt med denne kombination af digitale værktøjer og faglig ekspertise. Hubgrade giver større effektivitet og lavere klimaaftryk til renseanlæg og afløbssystemer.
Online styring
På et af Europas største renseanlæg har vi installeret Hubgrade™ Performance. Herved har forsyningen opnået store driftsbesparelser i form af reduceret energiforbrug, kemikalieforbrug og kemisk slamproduktion. Derudover har de opnået større hydraulisk kapacitet i den biologiske proces.