Mød vores medarbejdere

Som det førende firma indenfor vandbehandling har vi brug for dygtige medarbejdere, der gerne vil gøre en forskel. Både i deres eget arbejde og for at realisere vores vision om at være internationalt anerkendt som et selskab, der sætter standarden for vandbehandling. 

For Krügers medarbejdere handler vandbehandling om at bevare en værdifuld ressource nu og i fremtiden. Her kan du møde nogle af vores dedikerede medarbejdere, som har lige så forskellige opgaver, som de har baggrund og anciennitet.

Anita Meyer, Projektleder

"Jeg startede som projektleder i Krügers internationale division og fik hurtigt ansvar for et stort projekt til 52 mio. kr. Samtidig fik jeg en erfaren projektleder som mentor, og det fungerede virkeligt godt. Vi har også et projektlederforum, hvor vi mødes og udveksler erfaringer. Jeg kommer oprindeligt fra Ungarn, og min kulturelle forståelse bruger jeg på projekterne i Østeuropa."

Lars Bergstrand, Proposal Manager

"Som Proposal Manager er jeg involveret i projekter over 10-15 mio. kr. Jeg leder tilbudsarbejdet, koordinerer med relevante fagingeniører, og sørger for at tilbuddet indeholder de elementer der kræves for at lave et godt tilbud. Når jeg samler bidrag fra mange forskellige faggrupper, mærker jeg at vi har stor viden fordelt i firmaet. Det betyder at jeg sammen med resten af teamet kan udarbejde troværdige tilbud, og kan stå inde for at det vi tilbyder, også er det vi leverer."

Henrik Rønnow Thomsen, Senioringeniør

"Jeg deltager meget i tilbuds- og salgsarbejde til både danske og internationale kunder, hvor jeg er med til at definere omfanget af en opgave. Samtidig er jeg problemknuser for kunderne og deltager også i udvikling af nye styringsalgoritmer. Jeg har fået mulighed for at prøve forskellige områder af og har derigennem udviklet mig meget. Som kollegaer bruger vi også hinanden til sparring, hvilket er med til at gøre de gode idéer endnu bedre. "

Aviaja Hansen, Teamleder, Proces

"Efter at have arbejdet syv år på universitetet, startede jeg i Krüger, og det var en positiv oplevelse. Jobbet er afvekslende og spænder fra små opgaver til store opgaver og projektledelse. Jeg er også med i udviklingsprojekter. Bredden gør, at jeg fortsat udvikler mig. Mine kollegaer er kompetente, og udover det faglige samarbejde har vi det sjovt sammen. Vores ledere har tillid til os, giver os ansvar, støtter os og viser stor interesse for vores arbejdsområde."

Niels-David Gual, Projektleder

"I Krüger er der store muligheder for at udvikle sig. Jeg har skiftet job internt og arbejder nu primært med projekter inden for spildevandsrensning. Min tidligere erfaring med procesanlæg har vist sig at være meget brugbar. Selvom det er to vidt forskellige jobs, nyder jeg at have et stort fagligt netværk, der bruges på tværs i organisationen, også internationalt. Denne alsidighed er en af flere fordele ved at arbejde i en stor virksomhed."

Peter Grandjean, Projektingeniør

"Jeg arbejder til dagligt med udviklingen af Krügers avancerede online styring, Hubgrade™ Performance. Det betyder at jeg sidder i et spændende felt mellem afløbsingeniører, procesingeniører inden for spildevand og softwareudviklere. I hverdagen indgår både design af nye funktioner, udvikling og test. Jeg er i høj grad et bindeled mellem mine mange forskellige kollegaer, og siger nogle gange, at mine kollegaer er mine kunder."

Michael Vendrup, Senior Procesingeniør

"Jeg har arbejdet i Krüger i mere end 20 år. I dag arbejder jeg som specialist i spildevandsprocesser - specielt renseanlæg til større industri­virksomheder både i Danmark og i udlandet. Jeg har mange gode kollegaer omkring mig, som både er kompetente og spændende sparringspartnere. Jobbet er en god kombination af såvel teknik som mennesker, der løser ­meningsfyldte opgaver."

Kontakt
HR- og Kommunikationsdirektør
M: 3969 0222
E: [email protected]
Videndeling
Se videoen fra vores sidste medarbejderseminar, hvor vi havde fokus på FN's Verdensmål.
Vi afholder dette arrangement for alle vores medarbejdere hvert andet år.
Karriere
Vandbranchen er i rivende udvikling, og vi har brug for folk, der vil accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt. Kom og bliv kollega med branchens dygtigste maskinfolk og vær med til at udtænke nye muligheder og implementere løsningerne.