Termisk oprensning sælger industrigrund

Industrigrund i Holland får ny værdi, når Krüger fjerner klorerede opløsningsmidler efter ophørt produktion.

 

– Termisk oprensning er vejen frem, hvis du skal sælge en forurenet industrigrund.

Det konstaterer produktchef Niels Ploug, Krüger, der netop er vendt tilbage fra Holland efter at have aftalt oprensning af en forurening med klorerede opløsningsmidler med den tidligere ejer:

– En ny virksomhed var interesseret i at overtage grunden. Aftalen blev, at den tidligere ejer i løbet af to år fik fjernet forureningen, så jorden levede op til hollandske miljøkrav. Krüger samarbejder med det hollandske entreprenørfirma BAM og er med i projektet, fordi vi internationalt er anerkendt som eksperter i ISTD, der er en særlig effektiv metode til termisk oprensning.

 

Styring sikrer lavt energiforbrug

Metoden er udviklet af den amerikanske miljøvirksomhed TerraTherm. Nøglen til dens succes ligger i de mange varmeboringer, som foretages i den forurenede jord.

Ved 100° C fordamper de klorerede opløsningsmidler og opfanges på kulfiltre. Niels Ploug slutter:

– Metoden har vi brugt på sites både i Danmark og internationalt. I nogle tilfælde ligger forureningen så spredt, at du er nødt til at bygge et behandlingsanlæg for at håndtere den. Det gør vi f.eks. i Vietnam, hvor vi fjerner dioxin. I Holland dækker forureningen et areal på ca. 2000 m2. Der lader vi jorden ligge, mens vi behandler den.

Kontakt
Salgs- og Produktchef
M: 2048 5963
E: [email protected]
Jordoprensning
Krüger har med stor succes udført pilottest på Høfde 42. Formålet var at undersøge, om det er muligt ved hjælp af on-site konduktiv opvarmning at fjerne forureningen inkl. kviksølv fra jord effektivt. Det viste det sig at være.