Møn får nyt vandværk

Krüger skal i totalentreprise opføre Møn Nyt Vandværk for Vordingborg Forsyning, med en kapacitet på 500.000 m3/år med 2 parallelle linjer på hver 35 m3/h. Underleverandører er bygningsentreprenør, Kaj Ove Madsen, og dennes arkitekt, Andreas Ravn.

 

Vandbehandlingen inddeles i to linjer, og procesanlægget opbygges af følgende enheder:

  • Fælles råvandsfordeling.
  • Afblæsning af reducerede gasser og iltning af vandet i bundbeluftningsspor.
  • Dobbeltfiltrering i lukkede FiltraFlo dybdefiltre med Filtralite-filtermateriale.
  • Mellemiltning med ren ilt i iltningskegle.
  • Recirkulering af vand over filtre efter filterskylning.
  • Opbevaring af rentvand i inspicerbare rentvandsbeholdere i rustfrit syrefast stål, 2 stk. a 350 m³.
  • Udpumpningsanlæg med UV-desinfektion, 65 m³/h.
  • Bundfældning af suspenderet stof i skyllevand i skyllevandsbeholder, 64 m³.
  • Slamkoncentrering, 15 m³.

Anlægget udføres inspicerbart ved, at man kan gå hele vejen rundt om det og gennem glasluger kigge på vandbehandlingen.

 

Hvad siger kunden?

”Det er Vordingborg Vands vision for Møn Nyt Vandværk, at der udføres et anlæg, som ikke kun efterlever nutidens krav og lovgivning, men er fremtidssikret så godt, som det er muligt, med kendte teknikker. Dette med fokus på, at der er tale om et levnedsmiddelproducerende anlæg, og med særligt fokus på funktionalitet og tilgængelighed. Der skal været fokus på at skabe forudsætningerne for et robust og servicevenligt anlæg.

Det er også Vordingborg Vands vision for anlægget, at det har en stor fleksibilitet, og at forsyningssikkerheden er høj.

Det er et ønske, at hele behandlingsanlægget fra indvinding til udpumpning skal være fuldautomatisk og skal være opbygget med komponenter og materialer, som kræver et minimum af vedligeholdelse og tilsyn.”

Vordingborg ønsker at etablere det nye vandværk ved siden af det eksisterende Frenderup Vandværk, som efterfølgende tages ud af drift. Forsyningen etablerer nyt vandværk for at højne hygiejnen og forsyningssikkerheden samt for at reducere naboernes lugtgener.

 

Forventet aflevering

Opstart af indkøring i oktober/ november 2019 og forventet aflevering i april 2020.

Kontakt
Jan Østergaard Nielsen
Salgsingeniør
M: 6023 8560
E: [email protected]
Vandforsyning
Vi designer jeres nye vandværk som en bæredygtig løsning, der sikrer jer en stabil og sikker forsyning af rent drikkevand, samtidig med at I skåner miljøet.